Spring til indhold

Tesla rabatkode 2026: sådan får du rabat på din Tesla

UdgivetOpdateret

Rabatten på en ny Tesla

1.000 km gratis Supercharging

Gennem et henvisningslink på en ny Model 3 eller Model Y. Der er ingen rabatkode og intet felt til en i bestillingen. Set i Teslas bestillingsflow 17. september 2026.

Søger du en Tesla rabat eller en rabatkode, er du landet det rigtige sted, men koden findes ikke. Det, der findes, er et henvisningslink, og det virker kun, hvis du bruger det, før du lægger ordren: åbn linket, bestil i samme browser, og se efter den grønne boks med "Henvisning fra Jesper er anvendt", før du betaler depositum.

Åbn Teslas bestillingsside med mit henvisningslink

Kilometerne lander på din Tesla-konto ved leveringen og gælder 12 måneder. Hvem der kan få fordelen, og hvordan boksen ser ud, står på henvisningssiden. Det, der ellers findes af gratis opladning på en Tesla, er lagerbilernes 150 km og de ældre biler med fri Supercharging.

Sådan får du rabat på din Tesla

Fire ting flytter regningen, og ingen af dem er en kode:

  1. Henvisningslinket. 1.000 km gratis Supercharging på en ny Model 3 eller Model Y, omkring 400 til 500 kr. i opladning. Det gælder alle private bestillinger af de to modeller.
  2. Indbytningsbonussen. Køber du en ny Model Y Baghjulstræk kontant og bytter din gamle bil ind, trækker Tesla 25.000 kr. fra prisen. Bestilt senest 31. december 2026, læst i Teslas konfigurator 2. oktober 2026. Det er den eneste kontante rabat, Tesla giver på en ny bil lige nu.
  3. En lagerbil. Tesla sætter jævnligt færdigbyggede biler ned, især sidst i et kvartal. Listen var tom 2. oktober 2026, lige efter kvartalsskiftet.
  4. Afgiftsgrænsen. Vælg en variant under cirka 420.000 kr., og bilen betaler ingen registreringsafgift. Det er mere værd end nogen rabat.

De fire er udfoldet herunder og på siden om Teslas tilbud, sammen med de 3.500 kr., du støder på andre steder.

De 3.500 kr., du støder på undervejs

Flere danske sider lover et kontant beløb på 3.500 kr. og viser en tæller over, hvor få koder der er tilbage. Jeg læste Teslas vilkår igen 17. september 2026, og de modsiger begge dele:

  • Fordelene kan ikke indløses til kontanter.
  • Det nuværende program giver 1.000 km Supercharging på Model 3 og Model Y. Ingen andre modeller, og intet beløb.

Tælleren tæller heller ikke et lager ned. Hver konto må lave op til ti bestillingshenvisninger om året, og det er den årskvote, der bliver mindre. En af de sider, der viser tælleren, har ikke opdateret sine priser siden februar 2025.

Lagerbilen: nedslag på en færdigbygget bil

En lagerbil er en Tesla, der allerede er bygget, og den er ofte sat ned i pris, fordi den skal af sted. Til gengæld tager du bilen med den lak og de fælge, den nu har. Jeg har skrevet om hvad du giver afkald på.

Udbuddet af lagerbiler svinger med kvartalsskiftet, og der er flest at vælge imellem, når et kvartal er ved at slutte.

Bestiller du i stedet en bil, du selv konfigurerer, betaler du den pris, der står på Teslas side. Der er ingen forhandler at forhandle med.

En grå Tesla Model 3 udstillet på en stand i et indkøbscenter, med en Tesla-søjle og en infoskærm ved siden af og butikker i baggrunden
Tesla sælger selv, også fra en stand i et indkøbscenter, og prisen er den samme som i konfiguratoren derhjemme. Arkivfoto.

Afgiften flytter mere end nogen rabat

Registreringsafgiften afgør, hvad bilen ender med at koste, og forskellen mellem to varianter kan løbe op i langt mere, end nogen rabat ville gøre. Jeg gennemgår den på siden om afgift, hvor forbeholdet også står.

Er du ikke begyndt at regne endnu, så start med hvad en Tesla koster. Det overraskende ligger i de poster, der kommer oven i listeprisen.

Hvilke tilbud har Tesla lige nu

Det, Tesla selv kalder tilbud, er kampagner på privatleasing, finansiering og indbytning, og de skifter uden varsel. 2. oktober 2026 er det privatleasing fra 2.795 kr. om måneden med levering senest 31. december og 25.000 kr. i indbytningsbonus på Model Y Baghjulstræk bestilt inden nytår. Jeg holder listen ajour med dato på siden om Teslas tilbud lige nu, sammen med de kampagner, der er udløbet, men stadig ligger i søgeresultaterne.

Kilder